Rejsedagbog fra Australien
Dette er en rejsedagbog for vores rejse til Australien og New Zealand. Turen varede 3 måneder, og bl.a. flybilletter blev købt gennem MyPlanet. Turen planlagde vi selv, men fik god inspiration fra både MyPlanet, Albatros Travel, Marco Polo Tours, Hannibal Tours. Se mere om tur forberedelse og ruteplanlægningen her.
9/11 2008 Søndag. Sidste dag i Darwin
Dagens billeder
Dagens videoer
Vis på kort
Dette har også bare været en afslapningsdag. Efter at at have været i poolen hele formiddagen, tog vi efter frokost ind til Crocosaurus Cove. Det er en Zoologisk have alene med krokodiller. De har forskellige celebrities der, så som den eneste kendte albino krokodille, samt krokodillen Bert, som havde en af terror rollerne i Crocodile Dundee filmen. Den er, mener de, 80 år gammel. Krokodiller bliver ved med at vokse, og de mener at de kan blive ihvertfald 120 år. Men så er en saltvandskrokodille også +7m.
Der er iøvrigt mulighed for, i et glasbur, at blive sænket ned i de "akvarier" krokodillerne lever i. Det er ret grænseoverskridende, og man kan se ridsemærkerne på glasset. Anna plagede jo i samtlige de timer vi var der, om at få lov til at prøve.
Crocosaurus Cove er ikke særlig stort, men højdepunktet var, at man fik lov at holde en ca 1 år gammel 70 cm krokodille, se Anna holde den. Den var overraskende blød at røre ved. Det havde vi slet ikke forventet. Vi troede alle, at den ville være ru og skarp. Alle de små felter på den hud er små sensorer. Med dem ved den præcist hvor noget faldet i vandet. Den har styr på retning, afstand, størrelse osv. Derfor behøver den ikke bevæge sig, før den ved, at byttet er indenfor afstand. De siges også at være meget intelligente.
Vi afsluttede vores besøg i Crocosaurus, med at svømme lidt rundt sammen med krokodillerne. Det var lidt svært at få ordentlige billeder af det, men de kan skimtes i baggrunden.
Da vi havde været igennem Crocosaurus, gik vi ud for at få aftensmad. Det fik vi på MonSoons, og det var kvali-vare. Da vi var færdige med at spise konstaterede Mariann tørt; Det var så den uge, nu er der kun 12 tilbage. Herefter gik vi over til den Smoothies bar, vi nogenlunde dagligt har frekventeret, og så hjem i seng. Vi skal tidligt op imorgen, for vi skal flyve til Cairns kl 7.00.
Jeg må konstatere, at det endnu ikke er lykkedes mig at få smagt krokodillekød, men jeg har jo lavet Kænguru på grillen. Nu kan jeg godt forstå, at de har så mange kænguruer hernede. Kødet smager meget stærkt Det er bestemt ikke noget, man kommer til at spise hver dag. Ikke engang pølser lavet på kængurokød kunne jeg få børnene til at spise...
8/11 2008 Lørdag. Litchfield Nationalpark
Dagens billeder
Dagens videoer
Vis på kort
Litchfield er et 650 km2 stort sandstensplateau med regnskov, hvori der ganste rigtigt ligger en del fantastiske vandfald. Der er krokodiller i nogle af dem, men i andre må man bade, så vi har taget badetøj med. Det tog ca 1,5 time at køre derned, for man må køre 130 på landevejen, Stuart Highway. Og det er nemmere at køre 130, end det er at parallel parkere, når man har venstre side kørsel. Det første sted vi kom til var Buley Rockhole. Det er en kilde der løber ned over klipper, hvori der er naturlige bassiner. Her kan man få sin egen lille pool med eget vandfald. Det var børnene helt vilde med. Billederne taler vist for sig selv her. Anna prøvede også at komme ind bag ved vandfaldet og kigge ud. Det var ret sejt, for der var ikke ret meget plads, og hun kunne ikke bunde der. Men hun er blevet god til at svømme. Vi gik også den Buley Rockhole walk der var afmærket.
Det næste sted vi stoppede var ved Florence Falls. Det er et mellem størrelse vandhul, hvor der var 2 høje vandfald ned i. Det var lidt hårdt at komme derned, men det var det værd, da man først var der. Vandet var meget forfriskende, selvom fiskene bed/nappede. De var iøvrigt ret store. Vi så dem op til 1-2 kg, vil jeg tro.
Herefter tog vi til Wangi Falls. Her advarede de om, at der nogen gange var krokodiller, både fersk og saltvands. Men der var alligevel folk ude at bade, så det ville børnene også, sammen med deres farmand, hvilket selvfølgelig fik deres moder til at gå helt i baglås. Nå, man skal jo ikke friste skæbnen for meget, så vi nøjedes med en kort dukkert, så vi med retfærdighed kunne tage et billede af os selv under krokodilleskiltet. Det er iøvrigt heller ikke farligt at bade, hvor der er krokodiller. Man skal bare sørge for, at der er nogle der svømmer langsommere end en selv.
Da vi alligevel ikke måtte være i vandet for Mariann, kunne vi ligeså godt køre videre, så vi kørte til Tolmers Falls. Tolmer Falls. kan man kun se oppe fra, og man kan ikke komme ned til det, endsige bade i det. Det skyldes, at der bor nogle helt særlige flagermus dernede, som man ikke må forstyrre. Men det var meget flot. Udsigtsplatformen hang ud over kanten, så man kunne kigge lige ned, og der var meget langt ned. Det sugede ret godt i maven. Derudover var der en fantastisk udsigt over regnskoven. Her kunne man også rigtigt se, at det var begyndt at trække op til regn. Og mens vi var der oppe begyndte det at tordne i det fjerne.
Vi kørte så tilbage til Buleys Rockhole, for at blive kølet lidt af igen, inden vi skulle hjem. For selvom det trak op, var der stadig direkte sol, og en voldsom varme. Men hjemturen var ikke mere end lige startet, da det begyndte at regne. Og der kom meget vand, selvom det i følge buschufføren til Kakadu kan være værre. Hans postulat var, at når det virkelig regnede, så kunne man ikke se tværs over vejen. Heldigvis var der ingen steder at vejen blev oversvømmet, hvilket den ellers gør i regntiden, men der lå hurtigt en del vand i rabatten. Alt i alt en både spændende og afslappende dag.
7/11 2008 Fredag. Endnu en slapperdag
Dagens billeder
Dagens videoer
Vis på kort
Idag har vi ikke lavet noget som helst, ud over at bade i poolen. Ja, det vil sige, det var ikke ikke meningen, at vi skulle lave noget, men vi besluttede os for at gå en tur i Darwin, og nu har vi så lejet en bil til imorgen. Vi har nemlig besluttet selv at køre en tur ud i Litchfield Nationalpark. Egentlig ville vi have været med en af tour arrangørerne. Men for det første koster det 130 AUD/person, for det andet havde de ikke plads. Altså ... egen bil, og 1.500 kr sparet. Ikke så meget at betænke sig på. Hvis bare man tramper hårdt nok, så flygter slangerne nok, inden vi ser dem.
Vi spurgte i øvrigt i receptionen på Banyan View, om hvordan der var i Litchfield, og hun syntes sagtens vi kunne tage der ud selv. Der er en del forskellige vandfald, man skal se derude. Man kan også bade der. Da jeg så spurgte hende, om der ikke var krokodiller der. Så kiggede hun på mig med det der ... turister-blik. "No, its water over rocks" var hendes svar. Det måtte jeg jo have uddybet, og fik så en længere forklaring om, at der hvor vand flyder over sten, der er der ikke krokodiller, basta. Det håber jeg så krokodillerne har hørt og forstået.
Hvis du zoomer ind på kortet, så kan du iøvrigt se poolen ved Banyan View
6/11 2008 Torsdag. Tur i Kakadu Nationalpark
Dagens billeder
Dagens videoer
Vis på kort
Vi blev afhentet på Banyan View Lodge allerede klokken 6 om morgenen, og så kørte vi med APT Tours ud til Kakadu Nationalpark. Der er ca 300 km derind fra Darwin, så de første timer gik med at køre, men det var i stor airconditioneret touristbus, og vejene er godt asfalteret hele vejen. Først var vi ude og sejle på Yellow Waters og East Alligator River. Det er her saltvandskrokodillerne holder til. Salties, som de kalder dem, og de er store, se bare her. Det var i dette område, at de lavede Crocodile Dundee filmene, og området er ganske enkelt fantastisk. Her fik vi også oplyst, at den største registrerede krokodille er skudt her omkring, og den var 8,6 m. (Så far har altså ret, krokodiller kan godt blive 6 m). Ud over krokodillerne er der et fantastisk fugleliv. Og fordi vi var der i starten af regntiden (hvor det dog endnu ikke har regnet), så var alting så tørt, og derfor koncentreret på meget lidt plads. Det er grønt og frodigt på flodkanten, men bare en meter væk er der knasende tørt.
En af de fugle Anna kan huske er Jesus fuglen. Den kan ses på nogle af billederne. Den hedder selvfølgelig Jesus fuglen, fordi den kan gå på vandet.
Efter en velfortjent frokost, kørte vi videre og så Nourlangie Rock, for at se på hulemalerier. Det var meget imponerende, men hvis der var varmt i Yellow Water, så var det direkte ulideligt her. Og så var luften tyk af fluer, som alle gik efter at sætte sig i vores øjne. Man kan se på billederne, hvordan vi kniber øjnene sammen og hele tiden prøver at vifte dem væk. Vi nåede dog at komme op på udsigtspunktet, hvor man kunne se ud over dele af Kakadu. Herefter gik turen hjemover, hvor vi nåede et enkelt stop, for at se solen gå ned. Vi fik også stoppet ved et stort gammelt termitbo. Her fandt Anna og Jacob en edderkop. Og måske er den farlig. Vi kigger meget efter insekter, slanger og andet kryb. Vi har jo læst så meget om hvor, hvor mange forskellige slags der er, og at de nærmest alle sammen er dødlige. Men det er faktisk ret sjældent man ser nogen.
Klokken var 20, inden vi var tilbage på hotellet, men børnene holdt godt ud. De er blevet rigtig glade for at spille på deres Nintendo'er. De skal vist snart løbe tør for strøm!
5/11 2008 Onsdag. Slapperdag
Dagens billeder
Dagens videoer
Vis på kort
I dag var planlagt til at være en slapperdag, hvor vi bare skulle ligge ved poolen, men Doctor Gullys er der kun idag, og holder derefter lukket resten af ugen på grund af forkert tidevand. Doctor Gully er et sted, hvor man kan håndfodre store fisk. Doctor Gully er en hel institution i Australien, men det hedder vist Aquascene. Det er en scene bygget op i en vig ud til havet, hvilket man kan se på kortet. Når tidevandet er rigtigt, så kommer fiskene ind. De er så tamme, at de kan lide at blive aet og kløet på ryggen. Det var faktisk noget ud over det sædvanlige, og selvfølgelig var børnene helt vilde med det.
Resten af dagen gik med badning, en tur ind til Darwin, og mere badning i poolen. På kortet kan man man i øvrigt også se swimming poolen hos Banyan View, hvis man zoomer ind. Der er meget varmt her, 34-36 C i skyggen, og så er det rigtigt fugtigt. Man er gennemblødt så snart man kommer ud af vores værelse. Vandet i poolen er så varmt, at det er ubehageligt, men børnene er ligeglade, det er jo vand. Her fik vi iøvrigt endnu en gang bevis for, at Jacob er et motorisk naturtalent. Første dag ved Poolen (i går) spurgte han hvor hans badevinger var. Dem måtte jeg så forklare ham, at dem havde vi ikke med, hvorefter jeg smed ham i. Jeg ville ikke lige risikere, at han ikke ville i, bare fordi han ikke kunne få sine badevinger. Jeg havde bare ikke lige regnet med, at vandet var så dybt, at han ikke kunne bunde. Men han sparkede af fra bunden, og fik kæmpet sig over på den anden side. Han kunne ikke svømme, da han kom i, men det kan han nu.
Jeg var oppe i supermarkedet og købe ind til BBQ'en i aften. Jeg havde købt kænguru pølser og to kænguru steaks. Det gør vi så nok ikke igen. Kænguru kød har en helt speciel smag, og man kan ikke spise ret meget af det, før det bliver for meget. Ærgerligt, det havde vi ellers forventet os meget af.
I morgen skal der ske noget. Vi har jo kun en uge i Darwin. Derfor var vi nede i receptionen og bestille en guidet tur ud i Kakadu National Park.
4/11 2008 Tirsdag. Den første dag i Darwin
Dagens billeder
Dagens videoer
Vis på kort
Vi landede i Darwin kl 4.30 om morgenen. Lufthavnen var dejligt airconditioneret, så det var en stor overraskelse for børnene at komme med udenfor. Selvom klokken kun var ca 5, var temperaturen stadig høj, og følelsen af at gå ud i en mur var massiv. Vi blev i lufthavnen og fik lidt at spise, inden vi tog ind til Banyan View Lodge. Får du nogen sinde brug for et hotel i Darwin behøver du ikke at tage derhen, selvom billederne på deres hjemmeside ser lovende ud.
Vi fik ikke sovet så meget fra Singapore til Darwin, så da vi fik mulighed for at få værelset allerede kl 7, gik vi op og sov nogle timer. Vi fik dog strenge ordrer på, at børnene skulle være helt stille. De måtte ikke larme, råbe, løbe på gangene, smække med dørene, synge eller lign. Hvis de gjorde det alligevel, så ville vi blive smidt ud! Det var faktisk lidt svært at holde dem i ro, da vi kom op på værelset, men vi endte med at falde i søvn alle sammen. Vi vågnede lidt før frokost, og sendte Mariann ud som spejder. Hun fandt noget der lignede en restaurant, så der gik vi hen, for at få frokost. Der var ikke så langt, men det var godt, for det var rigtig varmt. Det viste sig mere at være et udendørs værtshus, i forbindelse med en bottle store. (En bottle store er et supermarked kun for øl og vin). Der var rigtig gang i den, muligvis fordi der havde været noget bestemt sport i fjernsynet. Ihvertfald kørte de for fuld musik. Vi fik bestilt noget mad, men i sidste ende var børnene stadig for trætte til at spise noget. Efter frokosten tog vi tilbage til Banyan View, og brugte resten af eftermiddagen i poolen. Børnene var jo blevet lovet, at vi skulle bade hver dag.
Hen under aften gik vi dog en tur ind til byen. Den er ikke så stor, hvilket man kan se, hvis man klikker på "Vis på kort". Det grønne stykke kaldet Bicentennial Park (oversættes til noget der ligner "200 års parken"), er en flot anlagt park med forskellige krigs monumenter. Australien har deltaget i en del krige rundt omkring i verden. Parken ligger ret højt, og det skråner meget brat ned til vandet. Herfra er der en fantastisk udsigt over havet, og det er her man skal se solnedgangen. Det tager kun 5 minutter, for solen at gå ned. Men hvilke fantastiske 5 minutter.
Børnene fik lov at tage nogle billeder i parken, og jeg har fået strenge ordrer, om ikke at slette dem. Da vi havde set solnedgangen, gik vi tilbage i byen, og fandt et Pizzaria agtigt sted at spise. Det var faktisk rigtig godt, og nu var børnene også blevet sultne.